Spring til indhold

Data og sikkerhed

Sådan passer vi på jeres data i Bibib – fra skolens bøger til regionens hjælpemidler.

Senest opdateret: 15. oktober 2026

Når I bruger Bibib, ligger der oplysninger om jeres materialer og lånere i systemet. Her kan I læse, hvordan vi passer på dem.

Hvem gør hvad?

Når I bruger Bibib, er I dataansvarlige for oplysningerne om jeres lånere og brugere, og Bibib ApS er databehandler. Det betyder, at vi kun behandler oplysningerne på jeres vegne og efter jeres anvisninger.

Databehandleraftale

Vi indgår en databehandleraftale med jer, som bygger på standardkontraktbestemmelserne efter databeskyttelsesforordningens artikel 28. Aftalen beskriver præcis, hvilke oplysninger vi behandler, hvordan vi beskytter dem, og hvad der sker, når I stopper. I er velkomne til at læse den, før I bliver kunde.

Hent databehandleraftalen (PDF)

Hvor ligger jeres data?

Jeres data ligger på servere hos Hetzner Online GmbH i Tyskland – altså i EU. Vi overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU.

Hvilke oplysninger gemmes?

Vi gemmer kun almindelige personoplysninger som navn og kontaktoplysninger – det, der skal til, for at udlånet kan fungere:

  • Ansatte, der er oprettet som brugere og står for udlån og administration, eller som lånere
  • Elever og andre lånere, så I kan holde styr på, hvem der har lånt hvad

Har I brug for en særlig løsning, f.eks. en kobling til andre systemer, aftaler vi behandlingen nærmere med jer.

Adgang og sikkerhed

  • Al trafik mellem jer og systemet er krypteret (SSL), og adgangskoder gemmes krypteret.
  • Afviste login-forsøg logges, og der slås automatisk alarm.
  • Kun medarbejdere hos Bibib, der har brug for det, har adgang til persondata. Alle har tavshedspligt og er instrueret i at beskytte personoplysninger.
  • Driftsmiljøet er adskilt fra udvikling og test.
  • Servere og computere holdes opdaterede og er beskyttet af firewall.

Backup

Vi tager løbende backup af systemet. Backup opbevares sikkert, og vi tester jævnligt, at den kan genindlæses, så data kan gendannes, hvis uheldet er ude.

Underleverandører

Vi bruger Hetzner Online GmbH i Tyskland til hosting. Skal vi tilføje eller skifte en underleverandør, giver vi jer besked mindst 45 dage før, så I har mulighed for at gøre indsigelse.

Hvis uheldet er ude

Sker der et brud på datasikkerheden, giver vi jer besked hurtigst muligt og om muligt inden for 24 timer. Så kan I nå at anmelde det til Datatilsynet inden for de 72 timer, loven kræver.

Når I stopper med Bibib

Stopper I med at bruge Bibib, sletter vi jeres data eller leverer dem tilbage til jer – efter jeres ønske – og bekræfter, når det er sket.

Leder du efter vores privatlivspolitik? Den handler om oplysninger, vi får via hjemmesiden.

Privatlivspolitik

Har du spørgsmål? Skriv til os, så hjælper vi gerne.

Kontakt os