Privatlivspolitik
Sådan passer vi på dine oplysninger, når du besøger bibib.dk eller skriver til os.
Senest opdateret: 15. oktober 2026
Her kan du læse, hvilke oplysninger vi indsamler, når du besøger bibib.dk eller skriver til os, og hvordan vi passer på dem.
Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?
Bibib ApS er dataansvarlig for de oplysninger, vi indsamler via hjemmesiden. Har du spørgsmål om, hvordan vi behandler dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
- Bibib ApS, CVR 45469697
- E-mail: info@bibib.dk
- Telefon: +45 32 72 55 31
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Når du skriver til os på e-mail eller ringer, får vi de oplysninger, du selv giver os – typisk dit navn, din e-mail eller dit telefonnummer, din organisation og det, du skriver eller fortæller. Vi beder ikke om flere oplysninger, end vi har brug for for at kunne hjælpe dig.
Når du besøger hjemmesiden, gemmer vores server – ligesom alle andre webservere – tekniske oplysninger som IP-adresse og tidspunkt i en log. Dem bruger vi kun til at holde siden sikker og i drift.
Hvad bruger vi oplysningerne til?
Vi bruger dine oplysninger til at besvare din henvendelse, f.eks. hvis du vil høre mere om Bibib eller booke en demo. Vi behandler oplysningerne, fordi vi har en legitim interesse i at kunne besvare din henvendelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Vi bruger ikke oplysningerne til andet, og vi sælger eller videregiver dem aldrig.
Hvor længe gemmer vi dem?
Vi gemmer din henvendelse, så længe vi har brug for den for at kunne hjælpe dig. Bliver du ikke kunde hos os, sletter vi den senest to år efter vores seneste kontakt.
Hvem har adgang til dine oplysninger?
Det er kun medarbejdere hos Bibib, der har brug for det for at kunne svare dig, som har adgang til dine oplysninger. Alle vores medarbejdere har tavshedspligt.
Hjemmesiden ligger på vores egen server i Europa. Til e-mail bruger vi en leverandør, der kun behandler oplysningerne på vores vegne og efter vores anvisninger.
Cookies og statistik
Bibib.dk bruger ikke cookies. Vi indsamler ikke statistik om dig, og der er ingen reklame- eller sporingsværktøjer på siden. Derfor bliver du heller ikke bedt om at tage stilling til cookies.
På siden er der links til vores profiler på Instagram, Facebook og LinkedIn. Klikker du på dem, gælder de pågældende tjenesters egne regler for cookies og persondata.
Dine rettigheder
Du kan altid få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og bede os om at rette, slette, begrænse eller udlevere dem. Du kan også gøre indsigelse mod, at vi behandler dem. Skriv blot til info@bibib.dk.
Er du utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk. Vi vil dog gerne høre fra dig først.
Er I kunde hos Bibib? Læs om, hvordan vi passer på jeres data i selve systemet.
Data og sikkerhedHar du spørgsmål? Skriv til os, så hjælper vi gerne.
Kontakt os